Grønt forløb

Grønt forløb

Grønt forløb skal betragtes som et pilotprojekt, hvor Glad Fagskole, Glad Zoo og folkeskolen i et samarbejde søger at motivere skoletrætte specialklasseelever.

 

Projektet tager udgangspunkt i folkeskolelovens § 33 stk. 4 og er etableret først og fremmest for at skoletrætte specialklasseelever i folkeskoleregi får en stabil hverdag.

Det er også tænkt som motivationsfaktor i elevens hverdag, så elevens præstation i både den obligatoriske – (tilknyttet folkeskole) og den selvvalgte del (Glad Zoo) bliver højnet.

Projektet er også tænkt som elevens personlige -, sociale - og faglige kompetenceudvikling.

 

Projektets målgruppe

Specialklasseelever 8.-10. klassetrin, som har brug for et anderledes læringsrum både fysisk og pædagogisk.

 

Projektets formål

Formålet med grønt forløb er at styrke eleven fagligt, samt udvikle personlige og sociale kompetencer.

Det er tænkt som et afklaringsforløb til elevens videre dannelse og uddannelse, samt et forløb som kan give et bud på, om eleven er korrekt placeret.

Vi ønsker, at eleven via dygtiggørelse er rustet til en videre uddannelse/fremtid.

Vi hjælper den enkelte elev til at finde holdepunkter og værdier i tilværelsen.

Vi ønsker således at være medvirkende årsag til at eleven kan forstå formålet med at lære boglige fag/obligatoriske fag, samt bruge de indlærte fagkundskaber i praksis.

Vi flytter kort sagt fagligheden ud i uderummet.